Ved godt opdræt anses Aussiedoodlen for en robust hund med en forventet levealder på 10 til 13 år. Alligevel forener en krydsning ikke automatisk kun de bedste sider, men fører de racetypiske problemstillinger fra begge udgangsracer med sig – især i forhold til led, øjne og medicinfølsomhed.
Fra Australian Shepherd stammer risikoen for MDR1-defekt, en farlig lægemiddeloverfølsomhed over for visse aktive stoffer, f.eks. nogle ormemidler eller narkosemidler. Til det findes der en veletableret DNA-test, som viser, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller afficeret. En seriøs opdrætter får denne status fastlagt og parrer forældredyrene målrettet, så risikoen for hvalpene mindskes. Informér alligevel din dyrlæge tidligt om din hunds race for at undgå behandlingsrisici.
Desuden skal forældredyrenes hofter og øjne være grundigt undersøgt. Ved officiel røntgenfotografering af hofterne (og ideelt set også albuerne) kan risikoen for hofteledsdysplasi (HD) reduceres; du bidrager selv i det første leveår ved en ledskånsom opvækst uden tidlig trappegang og overbelastning. Kliniske øjenundersøgelser hos specialdyrlæger afdækker grå stær (katarakt) og progressiv retinal atrofi (PRA) hos forældredyrene. Derudover kontrollerer omhyggelige opdrættere blodets evne til at størkne med henblik på von Willebrands sygdom og er ved valget af linjer opmærksomme på yderligere racetypiske problemstillinger som degenerativ myelopati samt patellaluksation.
Et racespecifikt advarselstegn vedrører pelsfarven: Parrer nogen to hunde med merle-genet (double merle), risikerer hvalpene alvorlige øjen- og høreskader. En ansvarlig opdrætter er meget opmærksom på genetikken for fra starten at undgå sådanne farlige genkombinationer.