Beauceron

Mange ejere beskriver livet med en beauceron som et dybt, næsten symbiotisk bånd. Hunden bliver ikke sjældent kaldt en loyal »skygge«, der følger sine mennesker i hælene og gerne vil være tæt knyttet til familielivet. I den vante kreds er de imponerende hunde som regel overraskende kælne, hengivne og børnevenlige, så længe de grundlæggende regler for samlivet er på plads.

På den anden side fremhæves det store beskyttelsesinstinkt igen og igen på fora og i racegrupper. Beauceronen holder uafbrudt øje med sit territorium og sine mennesker og har tendens til i første omgang mistænksomt at tjekke gæster eller pludselige forandringer. Ejere fortæller, at man som menneske skal handle forudseende og tidligt vise hunden, at den ikke selv skal styre situationer ved hoveddøren eller i haven.

En beauceron, der får nok at lave, regnes for rolig og behagelig indendørs. Mangler den motion eller mental aktivering, kan kombinationen af vagtinstinkt, energi og kraftig bygning dog hurtigt blive en prøvelse. Ren bylejlighed eller etagebolig anbefaler erfarne ejere sjældent; et hus med sikkert indhegnet grund og hurtig adgang til naturen opleves af mange som langt bedre egnet til hverdagen.

Kilder:xn--hter-der-hirtenherzen-8hc.chzooplus.deedogs.dehunderassen.dewirliebenhunter.de

I ejernes beretninger om opdragelse dukker paradokset igen og igen op: Beauceronen er på den ene side meget mentalt stabil og viljestærk, men reagerer på den anden side meget følsomt på uretfærdig behandling. Ejere advarer mod at ville opdrage racen med overdreven hårdhed: Ifølge dem skaber pres hurtigt vægring eller mistillid hos disse selvstændige hunde. Det, der kræves, er i stedet en suveræn, rolig og urokkelig konsekvens.

Et centralt emne, når ejere udveksler erfaringer, er racens sene mentale modenhed. Mange ejere beskriver en forholdsvis lang og til tider opslidende lømmel- og unghundeperiode, som ofte kan trække ud til tredje leveår. I den periode tester især hannerne jævnligt grænser og kræver tålmodighed og fysisk standfasthed af deres mennesker.

Ejere fremhæver desuden, at beauceronen ikke er kendt for kadaverlydighed. Den samarbejder begejstret, når tillid og motivation er i orden, men sætter gerne spørgsmålstegn ved ulogiske kommandoer ved at handle på egen hånd. Derfor frarådes det næsten samstemmende i ejernes beretninger at vælge beauceronen som første hund, hvis man ikke har erfaren støtte fra en træner med erfaring i hyrde- eller brugshunde.

Kilder:zooplus.dehunderassen.dewirliebenhunter.deforum.hundund.defressnapf.de

Ejere opfatter som regel beauceronen som en rustik, vejrbestandig og robust race, der ikke er pivet. Alligevel peger opdrættere og ejere på racetypiske svagheder, som især rammer større brugshunde: Risikoen for hofteledsdysplasi (HD) og faren for mavedrejning efter for hurtig fodring diskuteres jævnligt.

Mange ejere er særligt opmærksomme på de dobbelte ulvekløer på bagbenene, som er karakteristiske for racen. Fordi de nemt kan rive eller hænge fast, når hunden tumler gennem tæt krat eller dyrker hundesport, kræver de jævnlig kontrol og pleje, især at de klippes i tide.

Den korte, tætte pels med underuld regnes grundlæggende for meget nem at pleje, men ejere gør med et glimt i øjet opmærksom på den voldsomme fældning under pelsskiftet. Samlet set fortæller ejere, at hunde fra sunde avlslinjer har en glædelig vitalitet og ydeevne langt op i alderen, når man tager størrelsen i betragtning.

Kilder:rundum.dogpetbook.de