Kontakt verificerede Gravhund-opdrættere

Gravhunden – officielt dachshund, blandt jægere oftest kaldet teckel – begejstrer med sit venlige, nysgerrige og temperamentsfulde væsen. Racen blev oprindeligt avlet i Tyskland til den krævende jagt under jorden på grævlinger, og den kompakte hund har med en skulderhøjde på 20 til 27 centimeter og en vægt på 7 til 9 kilogram et enormt mod og en stor udholdenhed. For at din kommende følgesvend kan nyde sin forventede levealder på 12 til 15 år så ubekymret som muligt, er valget af en ansvarlig gravhundeopdrætter det vigtigste skridt før købet.

Gravhunde har tydeligt forhøjede sundhedsrisici på grund af deres unikke anatomi. Den lange ryg i kombination med de korte ben gør især diskusser og rygsøjle sårbare. Dertil er leddene, øjnene og en klar risiko for overvægt centrale emner hele livet. En sundhedsorienteret opdrætter modvirker målrettet disse anatomiske risici: Opdrætteren lægger ved valget af forældredyr vægt på en afbalanceret, ikke overtypet anatomi og en veludviklet muskulatur og undgår ekstreme kropsformer.

Også efter købet har du et stort ansvar for din hunds bevægeapparat. Undgå konsekvent spring op i sofaen og trappegang, brug ramper i hverdagen og ved bilen, og hold din gravhund strengt slank. Planlæg desuden realistisk regelmæssig forebyggelse og et højere dyrlægebudget fra starten.

Ansvarlige opdrættere får forældredyrenes ryg, øjne og hjerte undersøgt af en dyrlæge før avl og bruger etablerede DNA-tests. Disse tiltag mindsker sandsynligheden for alvorlige sygdomme hos afkommet betydeligt, selv om racens grundlæggende anatomiske risici ikke kan fjernes helt. Deutscher Teckelklub 1888 e.V. (DTK, den tyske gravhundeklub) kræver undersøgelser for diskusprolaps og chondrodystrofi (CDDY) og udelukker parring af to merle-hunde. Derudover er disse emner i fokus:

• Osteogenesis imperfecta (glasknoglesygdom): Her findes en etableret DNA-test. Gentesten viser pålideligt, om et forældredyr er genetisk fri eller anlægsbærer. En seriøs opdrætter parrer udelukkende anlægsbærere med dokumenteret frie partnere. Så kan ingen hvalp arve mutationen fra begge forældre.
• Diskussygdomme: For at mindske risikoen for senere diskusprolaps (gravhundelammelse) bruger engagerede opdrættere røntgenundersøgelser af rygsøjlen til at vurdere forkalkninger og selekterer konsekvent på en holdbar ryglinje.
• Acanthosis nigricans (sort hudfortykkelse): Denne kroniske hudsygdom hører til racens anbefalede sundhedsstandard; en seriøs opdrætter får sine avlsdyr undersøgt klinisk for den.
• Kliniske øjen- og hjerteundersøgelser: Med regelmæssige tjek af forældredyrene hos specialiserede dyrlæger kan risikoen mindskes for arvelige øjensygdomme som katarakt (grå stær), hornhindedystrofi, mikroftalmi, dermoider eller synsnervehypoplasi og mikropapil samt for hjertesygdomme som mitralklapendokardiose.

Derudover har Gravhund andre racetypiske sundhedsemner, som der ikke findes rutinemæssige gentests for på forhånd. Det gælder kutan asteni (Ehlers-Danlos-syndrom), ganespalte, kryptorkisme (manglende nedsænkning af testikler), medfødt døvhed, demodikose (hårsækmidesygdom) og histiocytom. Her er dit eget initiativ vigtigt: Bed om at se alle forældredyrenes undersøgelsesresultater i original, og spørg opdrætteren direkte, om disse sygdomme forekommer i avlslinjerne.

En seriøs gravhundeopdrætter opfostrer hvalpene tæt på familien, socialiserer dem omhyggeligt til et liv i byen eller på landet og forbereder dig ærligt på racens ofte selvstændige, til tider egensindige personlighed og dens udprægede jagtinstinkt. Opdrætteren tager en rimelig pris, som for Gravhund normalt ligger mellem 1.200 og 2.500 euro. Brug disse konkrete spørgsmål ved det første besøg til at vurdere kvaliteten af opdrættet:

• 1. Kan du vise mig forældredyrenes DNA-testresultater for osteogenesis imperfecta?
• 2. Foreligger der aktuelle røntgenresultater af ryggen samt kliniske undersøgelsesskemaer for forældredyrenes øjne og hjerte?
• 3. Har der i dine linjer været tilfælde af diskusprolaps, mitralklapendokardiose eller hudproblemer som acanthosis nigricans og demodikose?
• 4. Bruges forældredyrene til jagt, eller lægger du i parringen mere vægt på egnetheden som familiehund?
• 5. Har der i tidligere kuld efter disse forældredyr været kryptorkisme, ganespalte eller øjensygdomme som katarakt?
• 6. Hvordan vænner du hvalpene til hverdagens indtryk, og hvordan støtter du os med spørgsmål om konsekvent opdragelse efter overdragelsen?