Dobermann-hvalpe til salg fra verificerede opdrættere

Næppe nogen hund forener kraftfuld elegance og ubetinget tilknytning så godt som Dobermann. Racen blev oprindeligt avlet i Tyskland som en frygtløs vagt- og beskyttelseshund, og denne repræsentant for pinschere og schnauzere (FCI-gruppe 2) har den dag i dag en imponerende tilstedeværelse: Hanhunde når en skulderhøjde på 68 til 72 cm og en muskuløs vægt på 40 til 45 kg. Men bag den årvågne facade gemmer sig en ekstremt loyal, fintfølende og meget intelligent følgesvend. Når du vil købe en Dobermann-hvalp, vælger du ikke en hund, der bare løber med, men en følsom atlet med en forventet levealder på 10 til 12 år, der kræver dit fulde mentale nærvær og din tid.

For en Dobermann-hvalp fra et ansvarligt opdræt ligger det realistiske prisniveau mellem 1.500 og 3.000 euro. Prisen afspejler den enorme indsats, sundhedsorienterede opdrættere må gøre før det første kuld. Netop hos Dobermann er omfattende kardiologiske undersøgelser, røntgendiagnostik og genetiske analyser af forældredyrene uundværlige. Dertil kommer udgifter til foder af høj kvalitet, socialisering og hvalpenes grundlæggende dyrlægebehandling.

Hold dig straks fra såkaldte »røverkøb« på nettet. Uansvarlige hvalpeproducenter sparer bevidst på de dyre hjerte- og gentests. Også når en opdrætter reklamerer med angiveligt sjældne fejlfarver som »blå« eller »isabella« til toppriser, bør du være på vagt: Disse fortyndede farver hænger racetypisk ofte sammen med hudsygdommen Color Dilution Alopecia (Blue Dog-syndrom).

Selv om Dobermann er en mønsteratlet, bærer racen på alvorlige sundhedsrisici, som du skal kende godt til før købet. I centrum står hjertet, blodets størkning, leddene og rygsøjlen. Dobermann-Verein e.V. (DV, den tyske dobermannklub) kræver derfor hjerteundersøgelse for DCM, gentest for vWD og HD-røntgen; dertil kommer andre anbefalede undersøgelser:

• Dilateret kardiomyopati (DCM): Denne alvorlige hjertesygdom er racens største sundhedsrisiko. Da der ikke findes en gentest, der pålideligt afdækker DCM, får seriøse opdrættere regelmæssigt deres avlsdyr undersøgt kardiologisk med hjerteultralyd og 24-timers EKG (Holter-EKG) for at mindske risikoen for afkommet.
• Von Willebrands sygdom type I (vWD): For denne blødersygdom findes der en etableret DNA-test. Den viser præcist, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller ramt. En seriøs opdrætter parrer udelukkende anlægsbærere med genetisk frie partnere.
• Bevægeapparat og rygsøjle: For at mindske risikoen for hofteledsdysplasi (HD) bliver forældredyrenes hofter røntgenfotograferet og officielt bedømt. Desuden sørger ansvarlige opdrættere for ubelastede linjer med hensyn til cervikal spondylomyelopati (det såkaldte wobbler-syndrom i halshvirvelsøjlen) og diskussygdomme.

Derudover har Dobermann andre racetypiske emner som nedsat stofskifte (hypothyreose), katarakt (kontrolleres via øjenundersøgelser af forældrene), atrieseptumdefekt, kronisk hepatitis, familiær nefropati, diabetes mellitus, medfødt døvhed, immunmedieret hæmolytisk anæmi (IMHA), hudproblemer som demodikose og iktyose eller stressbetinget slikkedermatitis (slikkegranulom). Planlæg senere regelmæssige forebyggende kardiologiske undersøgelser for din egen hund, sørg for skånsom motion for leddene i vækstperioden, og gør altid din dyrlæge opmærksom på racens typiske emne omkring blodets størkning inden eventuelle operationer.

Et andet vigtigt advarselstegn ved købet: I Tyskland er kupering af ører og hale forbudt efter § 6 TierSchG (den tyske dyrevelfærdslov). En Dobermann-hvalp fra lovligt opdræt har derfor ukuperede hængeører og en lang hale.