Pyrenæisk bjerghund

Mange ejere beskriver den pyrenæiske bjerghund som en bemærkelsesværdigt mild, tålmodig og kærlig ledsager i familien. Over for familiens egne medlemmer og især børn viser den som regel stor godmodighed og enorm ro. Indendørs er den som regel rolig og afslappet. Båndet til menneskene er dybt, uden at den tigger påtrængende eller hele tiden kræver opmærksomhed.

Ejere fremhæver samtidig, at samlivet ubetinget kræver de rette rammer. Som oprindelig flokvogter har den pyrenæiske bjerghund ubetinget brug for en rummelig, sikkert og højt indhegnet grund. I bylejligheder eller tæt bebyggede boligområder løber ejere hurtigt ind i grænser: Racen holder gerne vagt på egen hånd og melder ofte usædvanlige lyde eller forbipasserende med en dyb stemme, der kan høres langt væk, og det kan hurtigt give konflikter med naboer, der bor tæt på.

Også når der kommer gæster, gælder det om at tænke sig om. Over for fremmede er hundene ofte reserverede eller ligefrem mistænksomme. Erfarne ejere understreger, at gæster ikke bare ubekymret kan gå ind på grunden, så længe hunden ikke har lært dem at kende gennem et klart signal fra sit menneske om, at de er velkomne.

Kilder:zooplus.dezoomalia.decanispro.dereddit.comsantevet.de

Når ejere fortæller om opdragelsen, understreger de igen og igen racens uafhængige karakter. Den pyrenæiske bjerghund har ingen »will to please« som klassiske brugs- eller hyrdehunde. Den vurderer, om anvisninger giver mening, og udfører ofte kun kommandoer med tydelig forsinkelse eller slet ikke, hvis den ikke kan se nytten. Pres, hårdhed eller krav om blind lydighed fører ifølge ejerne hurtigt til total vægring hos denne følsomme kæmpe.

Ejere har først og fremmest held med rolig konsekvens, tålmodighed og positiv forstærkning. Opdragelsen sigter mere mod et tillidsfuldt partnerskab og mod at forhandle klare regler på plads end mod absolut lydighed. En grundig og tidlig socialisering som hvalp og unghund beskrives i fora som uundværlig.

Som en særlig forhindring nævnes ofte tiden, hvor hunden bliver voksen og går i pubertet. Med kønsmodenheden vågner beskyttertrangen, og hundemøder i snor kan blive en reel udfordring, når fremmede hunde eller trusler dukker op tæt på. Ejere påpeger, at man også fysisk skal kunne klare den rene kraft fra op til 50 eller 60 kilo, hvis hunden i en given situation skifter til beskyttelsestilstand.

Kilder:zooplus.decanispro.desantevet.deedogs.depyris-von-ehrenberg.de

Ejernes erfaringer med sundhed og pleje tegner billedet af en grundlæggende robust og vejrbestandig race, der elsker kølige temperaturer og sne, men tydeligt lider i sommervarmen. Ejere fortæller, at hundene om vinteren vil være udenfor i timevis, mens de i højsommeren næsten kun gemmer sig i den kølige skygge eller på fliserne i huset.

På grund af den betydelige kropsvægt deler mange ejere de typiske bekymringer ved kæmperacer. Ledsygdomme som hofte- og albueledsdysplasi er tilbagevendende emner blandt ejere, og derfor lægger man særlig vægt på moderat vækst i det første leveår og skånsom motion. Ejere advarer også mod faren for mavedrejning, og derfor er strenge hvilepauser efter måltiderne en fast del af hverdagen.

Om pelsen er ejerne stort set enige: Trods den enorme fylde er dækhårene forbløffende smudsafvisende, og indtørret mudder kan som regel bare børstes ud. Det halvårlige pelsskifte beskrives dog jævnligt som en ekstrem prøvelse for børste og støvsuger. De racetypiske dobbelte ulvekløer på bagbenene kræver desuden jævnlig kontrol og pleje, fordi de næsten ikke slides af sig selv og uden klipning har en øget risiko for at rive smertefuldt op.

Kilder:zooplus.decanispro.dereddit.comhund.ch