Grosser Schweizer Sennenhund

Ejere beskriver overvejende grosser schweizer sennenhund som en afbalanceret, nervestærk og meget hengiven ledsager i hverdagen. Mange ejere sætter pris på dens rolige nærvær i hjemmet: Den trænger sig sjældent på, men vil altid være med, hvor tingene sker, og helst ligge ved fødderne af sine mennesker. Over for familien og børn regnes den som regel for tålmodig og kærlig. Alligevel peger ejere jævnligt på den rene kropsvægt – især hos unge hunde kan voldsom glæde føre til, at mindre børn ved et uheld bliver løbet omkuld.

Et centralt emne i ejernes beretninger er vagt- og territorialadfærden. Som klassisk gårdhund holder den nøje øje med sine omgivelser. Racen regnes ganske vist for at gø mindre end de mindre sennenhunde, men fremmede gæster eller folk, der nærmer sig havehegnet, bliver ofte meldt med en dyb, imponerende stemme. Ejere understreger, at en godt indhegnet grund er vigtig, og at besøg skal styres klart fra starten, så beskyttelses- og vagtinstinktet ikke får sit eget liv.

Hvad aktivering angår, beskriver mange ejere racen som mere nøjsom med hensyn til hurtige sportsgrene, men på ingen måde som doven. Lange, jævne gåture, vandreture samt trækarbejde (som at trække trækvogn eller slæde) og næsearbejde passer særlig godt til hundene. Jagtinstinktet er som regel kun svagt sammenlignet med mange andre racer, og det gør ofte ture i mark og skov afslappede.

Kilder:easy-dogs.netpetsdeli.devom-kanzeltal.deskg.chforum.hund.info

I opdragelsen oplever mange ejere grosser schweizer sennenhund som lærevillig og intelligent, men på ingen måde som en hund med blind lydighed (»will to please«). I forumindlæg beskrives der igen og igen en ordentlig portion stædighed: Kommandoer bliver ofte først lige vejet eller udført i et adstadigt tempo. Ren hårdhed eller pres fører erfaringsmæssigt til stædig vægring; ejere anbefaler derfor samstemmende rolig konsekvens, tålmodighed og positiv forstærkning med godbidder eller fælles opgaver.

Mange beskriver puberteten og vejen til voksenlivet som særligt krævende. Store schweizere regnes for senudviklere, der ofte først er helt modne mentalt og fysisk omkring treårsalderen. Når en unghund på 40 til 50 kilo tester grænser, når man uden tidlig træning hurtigt sine fysiske grænser.

Derfor fremhæver erfarne ejere, at det at gå pænt i snor og at stå roligt skal have højeste prioritet fra hvalpealderen. Kan en voksen hund ikke holdes i snor, bliver hvert møde med andre hunde eller forbipasserende en reel kraftanstrengelse, og derfor anbefales det indtrængende tidligt at gå på en god hundeskole.

Kilder:easy-dogs.netpetsdeli.devom-kanzeltal.devdh.detackenberg.de

Helbred og fysisk udholdenhed fylder meget i ejerfællesskaberne. Grundlæggende opfattes racen ganske vist som en vejrbestandig, robust friluftstype, men på grund af tyngden og størrelsen opstår der typiske svage punkter. Meget ofte diskuteres ledsygdomme som hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (ED) og osteochondrosis dissecans (OCD) i skulderen. Ejere råder derfor strengt til i det første leveår helt at undgå trappegang og bratte stop-og-start-bevægelser og at sørge for en moderat, ikke for hurtig vækst med passende foder.

En anden tilbagevendende bekymring i beretningerne er risikoen for mavedrejning, og derfor overholder ejere nøje hvilepauser efter fodring. På raceforaer nævnes desuden specifikke arvelige belastninger som epilepsi eller forstyrrelser i blodets størkning igen og igen som punkter, man skal se nøje efter, når man vælger en seriøs opdrætter og gennemgår stamtavlerne.

Også den daglige pleje byder på små overraskelser: Selv om den stokhårede pels virker nem at pleje, fortæller ejere om enorme mængder underuld under pelsskiftet, som kræver daglig børstning. Den gennemsnitlige levealder angives i beretningerne som regel til omkring 8 til 11 år, og det bør ejere være klar over før købet.

Kilder:petsdeli.devom-kanzeltal.deeasy-dogs.netvdh.detackenberg.de