Hvad er en race?
Da begrebet "race" ikke er så enkelt og klart defineret, undgås det i de fleste tilfælde, undtagen i dyreavl. I dyreavl refererer det til en gruppe individer af samme art, der ligner hinanden i udseende og adfærd. Det gælder også deres afkom, når de formerer sig med hinanden.
Dagens hunderacer er opstået fra parring af hunde, der blev udvalgt af mennesker. Til at begynde med var udvælgelsen baseret på evner og præstationer, men formentlig også på udseende. Hunden, som skulle forsvare og beskytte, skulle således frem for alt være stærk og opmærksom; en kraftfuld fremtoning var bestemt også en fordel. Først senere blev udseendet vigtigere; stambogshundeklubber blev stiftet, og det blev fastlagt, hvordan hver race skulle se ud. Den såkaldte konformationsværdi angiver, hvor tæt en hund overholder racestandarden. Indavl blev et vigtigt redskab for såkaldt raceren status. Det betyder, at hvis to hunde af samme race bliver parret, vil afkommet minde om deres forældre i både udseende og adfærd. Forskellene skal være så små som muligt. Det er selvfølgelig ikke alle racer, der kun handler om udseende. For nogle racer (f.eks. nogle jagthunderacer) skal hunde, der skal godkendes til avl, også have bestået en racespecifik egnethedsprøve.
Hvilke racer findes der?
Hvilken gruppe individer er i øjeblikket anerkendt som race, og hvilken ikke er også rigtig ensartet eller simpelthen reguleret. For at forstå hvilke racer der er anerkendte, skal vi kort se på emnet avlsforeninger. Der er nationale og internationale foreninger, der anerkender racer. Men ikke alle foreninger anerkender de samme racer.
En stor international, verdensomspændende sammenslutning er FCI (Fédération Cynologique Internationale). Denne forening organiserer nationale paraplyorganisationer, f.eks. VDH i Tyskland og ÖKV i Østrig. De enkelte racehundeklubber i landet er organiseret indenfor disse landsforeninger, f.eks. schæferhundeforeningen (SV), som passer schæferhunden, eller den tyske greyhound avls- og væddeløbsforening (DWZRV), som passer flere racer. Nogle gange er der også flere klubber for en race.
De tre største paraplyorganisationer er FCI, American Kennel Club (AKC) og British Kennel Club (KC). Der er også mange andre nationale og internationale foreninger og klubber.
Hvis vi nu ser på hunderacerne, bliver tingene ikke mindre komplekse. Der er racer, der er anerkendt af alle tre foreninger, f.eks. pudlen. Smooth Collie er også genkendt af alle tre, men blev opdrættet lidt forskelligt i Europa og Amerika, så der ofte refereres til to varianter: American Collie og British Collie. Bolonka Tsvetna er anerkendt af den russiske nationale avlsforening, som er en del af FCI, men ikke for eksempel af den østrigske paraplyorganisation, som også er en del af FCI. Niemandsländer er en forholdsvis ny race, kun anerkendt af foreningen stiftet i 2018. Desuden er stambogen åben, hvilket betyder, at andre hunde kan krydses, og hundene er stadig meget varierende i udseende og karakter. Derfor anerkender de andre avlsforeninger ikke Niemandsländer som race.
Har vi overhovedet brug for racer?
At have hunde med forudsigelige egenskaber var og er meget vigtigt for arbejdet med hunde. En jæger vil ikke være særlig glad for en vagthund, der gøer ved at nærme sig individer. Det samme gælder for en sikkerhedsvagt med en folkekær labrador. Den målrettede søgen efter en børnevenlig hund er også meget vigtig for familier.
Desværre er der lagt for meget vægt på udseendet i mange racer. Man har avlet efter folks smag, hvilket gør racerne visuelt ensartede, og der er derfor i mange tilfælde taget for lidt hensyn til sundheden. Racer som Mops, Fransk Bulldog, Basset Hound og flere andre betaler prisen for dette. Derudover har indavl og overdreven brug af meget populære hanner betydeligt begrænset genetisk diversitet. Resultatet er racer med mange arvelige sygdomme og ringe mulighed for at avle dem. Mange foreninger har lukkede stambøger, hvilket betyder, at kun hunde fra foreningen må avles med hinanden og ikke med hunde af samme race fra andre foreninger (også her er der undtagelser og andre regler afhængig af foreningen). Dette begrænser den genetiske diversitet yderligere.
Den store fordel ved racer, som nævnt ovenfor, er forudsigeligheden af egenskaber. Men den måde, hvorpå stambogshundeavl i dag praktiseres, har for mange ulemper.
Er der alternativer?
Der er flere og flere avlsforeninger, som fastsætter regler for sundhedstests, før hunde bruges til avl, for at forebygge visse sygdomme. Den nuværende implementering er dog kontroversiel. I en af de største foreninger i Tyskland skal hunde fra racer med 70 eller flere kendte arvelige sygdomme kun testes for 3-7, før de får lov til at yngle. Mange eksperter anbefaler også at åbne stambøgerne, i det væsentlige opgive den ofte citerede racerene status og lægge større vægt på genetisk mangfoldighed ved siden af sundhed.
Med nogle racer forsøges der at reducere eller forhindre eksisterende problemer ved at krydse avl med andre racer. For eksempel forsøger man med Mopsen at forlænge næsen ved at avle med Beagles eller Shiba Inus. Disse hunde er naturligvis ikke anerkendt af de fleste foreninger og betragtes som blandingsracer. Men betyder det ikke noget, om hunden kan trække vejret frit?
Såkaldte designerracer eller hybridhunde er bevidste blandinger af forskellige racer. Målet her kan være at fremme eller kombinere bestemte egenskaber eller at eliminere sygdomme. Disse hunde er strengt taget også blandingsracer.
Der er også et voksende antal klubber, som danner sig og forsøger at skabe nye racer ved først at lave et stort forudvalg af hunde og derefter avle dem sammen. Normalt, især i begyndelsen, er stambøgerne åbne. Dette inkluderer det førnævnte ingenmandsland.
Alaskan Husky er en type hund. Her opdrættes nordiske hunde bevidst med andre racer, såsom pointers, for at producere en hurtig og adræt slædehund. I sidste ende er det præstation og sundhed, der tæller.
Hvordan håndterer HonestDog dette?
Da vi finder udtrykket "type" meget nyttigt for hundegrupper, og det ikke medfører de stereotype normer, som udtrykket "race" gør, som f.eks. "Labradoodle." Gradvist vil "hundetype" erstatte ordet "race" hos HonestDog for at tydeliggøre, hvad vi står for i vores ordvalg:
Godt og SUNDT hundeopdræt!
I denne artikel lærer du mere om emnet: Hunderace: Hvad er det, og hvorfor skal vi ikke bruge udtrykket længere?