Status: Maj 2026
Indhold
- Hvad det handler om
- Hvorfor disse regler findes
- De vigtigste begreber
- Sådan fungerer den juridiske situation
- Hvad du som ejer konkret kan få brug for
- Mentaltest og kompetencebevis
- Tilladelse til hold: Ansøgning, dokumenter og proces
- Ansvarsforsikring
- Hundeskat og kommunale omkostninger
- Hverdag: Snor, mundkurv, udstyr og sikker håndtering
- Rejser, import og flytning
- Retshjælpsforsikring
- Hvis der sker noget: Procedure ved hændelser
- Myter og fakta
- FAQ, tjekliste og kilder
1. Hvad det handler om
At holde en potentielt farlig hund i Tyskland er mere end blot et spørgsmål om forsikring. Afhængigt af hvor du bor, kan det betyde: en tilladelse fra det lokale Ordnungsamt, en mentaltest af din hund, et kompetencebevis til dig selv, krav om snor og mundkurv, en ansvarsforsikring med en bestemt minimumsdækning — og ofte en hundeskat, der er mange gange højere end den normale skat.
Det drilske er: Om og hvilke af disse pligter der gælder, afhænger ikke kun af din hunds race, men også af din bopæl. I Bremen kan du praktisk talt ikke holde visse racer. I Brandenburg har der siden juli 2024 slet ikke været nogen racerestriktioner (risseliste). I Berlin skal du ansøge om tilladelse for tre specifikke racer — i München gælder en anden liste med andre regler.
Denne guide forklarer hele systemet: de føderale, delstatslige og kommunale niveauer, testene, forsikringerne, skatten, og hvad du skal gøre i en nødsituation. For detaljerede regler pr. delstat henviser vi til vores Dybdegående gennemgang af delstater.
Vigtigt før vi starter: Denne guide erstatter ikke juridisk rådgivning. Det er altid delstatslovgivningen, de kommunale vedtægter og oplysningerne fra din relevante myndighed, der er gældende. Ved juridisk usikkerhed bør du kontakte en advokat med speciale i forvaltningsret.
2. Hvorfor disse regler findes
De tyske regler om farlige hunde opstod efter flere dødelige hændelser i starten af 2000'erne — især efter den seksårige Volkans død i Hamborg i 2000, hvilket tvang Forbundsdagen og delstatsparlamenterne til at handle. Siden da har reguleringen bevæget sig i et spændingsfelt mellem fareforebyggelse, dyrevelfærd og ejeres rettigheder.
Hvad der overrasker mange læsere: I Tyskland reguleres hold af farlige hunde ikke af én instans, men af tre.
Forbundsstaten (staten) begrænser import og overførsel af visse racer fra udlandet. Hvis du tager en hund med til Tyskland eller adopterer fra en dyreværnsorganisation i udlandet, møder du først dette niveau.
De 16 delstater regulerer, hvem der må holde hvilken hund under hvilke betingelser. Her ligger de virkelig tunge pligter: Tilladelse, mentaltest, kompetencebevis, samt regler for snor og mundkurv. Dette niveau er hovedårsagen til det tyske "kludetæppe" — hver delstat beslutter noget forskelligt.
Kommunerne opkræver hundeskatten og kan fastsætte yderligere krav i lokale vedtægter. Her opstår skattesatser, der kan variere med en faktor ti mellem by og land.
Over det hele svæver EU-rammen for flytning af kæledyr, som udtrykkeligt tillader nationale begrænsninger af hensyn til den offentlige sikkerhed — ellers ville det tyske importforbud næppe være foreneligt med europæisk ret.
Denne lagdeling forklarer, hvorfor generelle udtalelser som "listehunde er forbudt i Tyskland" næsten altid er forkerte eller i det mindste ufuldstændige. Hvad der reelt gælder, afhænger af, hvilken delstat og kommune din hund bor i.
3. De vigtigste begreber
Før vi går i dybden, er her de ti begreber, du vil møde igen og igen i denne guide. Hvis du føler, du blander tingene sammen undervejs — så vend blot tilbage hertil.
Listehund: En hund, hvis race eller type står på en officiel liste i en delstat. Listehund betyder ikke automatisk "forbudt", men "underlagt særlige regler". Præcis hvilke regler, afgøres af den enkelte delstats lovgivning.
Farlig hund: En hund, der juridisk er klassificeret som en øget risiko — enten fordi den tilhører en listet race (formodet farlighed i kraft af race) eller fordi den i et konkret tilfælde har udvist aggressiv adfærd (individuel vurdering). Begge veje fører til de samme pligter, men gennem forskellige døre.
Mentaltest (Wesenstest): En adfærdsprøve af din hund udført af en officielt anerkendt sagkyndig. Testen skal vise, hvordan din hund reagerer på mennesker, andre dyr og typiske miljøpåvirkninger. Bestået = formodningen om farlighed kan modbevises, eller restriktioner kan lempes. Læs mere i sektion 6.
Kompetencebevis (Sachkundenachweis): Et bevis på, at du som ejer har den nødvendige viden til sikkert hundhold. Består af en teoretisk og praktisk prøve, udstedt af dyrlægeforeninger, anerkendte dyrlæger eller hundeskoler med statslig anerkendelse.
Negativ-attest (Negativzeugnis): En myndighedsattest på, at din hund — på trods af sin race — i det konkrete tilfælde ikke anses for farlig. Især i Bayern og visse andre delstater er dette det centrale værktøj til at slippe ud af de strenge kategorier.
Tilladelse til hold (Haltungserlaubnis): Den myndighedsgodkendelse, der kræves for overhovedet at må holde en listet eller som farlig klassificeret hund. Ansøges hos Ordnungsamt eller veterinærmyndigheden i din kommune. Kravene varierer, men typisk er: Myndighedsalder, straffeattest, kompetencebevis, mentaltest og ansvarsforsikring.
Hundeskat (Hundesteuer): En kommunal afgift på det at holde hund. Det er ikke en forsikring og beskytter ikke mod noget — det er blot en afgift til din by eller kommune. For listede eller farlige hunde kan den være betydeligt højere end for "normale" hunde.
Ansvarsforsikring (Haftpflichtversicherung): Forsikringen, der dækker, hvis din hund forvolder skade på personer eller ting. I flere delstater er det lovpligtigt for alle hunde eller i det mindste for listede hunde; i andre anbefales det kraftigt. Mere om dette i sektion 8.
Retshjælpsforsikring (Rechtsschutzversicherung): Forsikringen, der dækker dine egne advokat- og sagsomkostninger, hvis du ender i en juridisk konflikt. Vigtigt: Konflikter med Ordnungsamt dækkes kun af et forvaltningsretligt modul, ikke af enhver privat retshjælp. Detaljer i sektion 12.
Ordnungsamt: Den kommunale myndighed, der i de fleste delstater er ansvarlig for tilladelser, påbud og kontrol af reglerne. I visse delstater kaldes det også Veterinäramt eller lignende. Ved tvivl: Ring til byforvaltningen og spørg efter afdelingen for hundhold.
4. Sådan fungerer den juridiske situation
4.1 Det føderale niveau: Import og overførsel
På statsligt niveau findes en vigtig lov: Hundeverbringungs- und -einfuhrbeschränkungsgesetz (HundVerbrEinfG) fra 2001. Loven har været stort set uændret siden da.
Loven forbyder import fra lande uden for EU og overførsel fra andre EU-lande til Tyskland for fire racer:
- Pitbull Terrier
- American Staffordshire Terrier
- Staffordshire Bull Terrier
- Bull Terrier
Forbuddet gælder udtrykkeligt også for blandinger af disse racer — indbyrdes eller med enhver anden race. Hvis du vil tage en blandingshund med fra udlandet, hvis udseende (fænotype) minder om en af disse racer, vil tolden ofte klassificere den som en "blanding" — og bevisbyrden ligger her hos ejeren, ikke hos toldmyndigheden.
Udover disse fire racer udvides det føderale forbud dynamisk: Hvis den delstat, du vil bo i, formoder at en anden race er farlig, er import af denne også forbudt. Det gør den føderale lov til en forlængelse af delstatslovgivningen ved grænsen.
Der findes klart definerede undtagelser. Loven tillader import i følgende tilfælde:
- Hunde, der vender tilbage: Din hund har været midlertidigt i udlandet, og du har allerede en gyldig tilladelse fra din delstat.
- Tjeneste- og assistencehunde: Hunde fra politi, militær, told, samt anerkendte rednings-, fører- og handicapledsagehunde.
- Turister: Hunde, der rejser ind med personer, som ikke bor i Tyskland, for et uafbrudt ophold på højst fire uger.
Overtrædelser tages meget alvorligt. Efter § 5 i HundVerbrEinfG kan forsætlig import medføre fængselsstraf i op til to år eller bøde. Ved uagtsomhed er straffen op til et års fængsel eller bøde. Dertil kommer: Hunden kan blive konfiskeret — og det sker i praksis.
Hvad EU har med det at gøre
Ved første øjekast virker det tyske importforbud som en modstrid med EU's indre marked. Faktisk tillader EU-forordningen om flytning af kæledyr (Forordning [EU] nr. 576/2013, suppleret af Forordning [EU] 2026/131 fra april 2026) dog udtrykkeligt medlemsstaterne at indføre egne begrænsninger af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det er netop denne klausul, det tyske forbud støtter sig til.
Den tyske forfatningsdomstol har bekræftet loven i 2004 og fastslået, at beskyttelse af menneskeliv retfærdiggør indgrebet i ejendomsretten og den frie bevægelighed. Dermed er den juridiske situation stabil.
Man bør dog vide: Inden for EU er der ingen systematiske grænsekontroller. Det betyder ikke, at forbuddet er tandløst — hvis man bliver opdaget hos dyrlægen, ved flytning eller ved en hændelse, risikerer man lovens fulde styrke — men det betyder, at forbuddet primært virker ved efterfølgende afsløring, ikke ved selve grænsen.
Mere om rejser og import i sektion 11.
4.2 Delstatsniveauet: 16 forskellige verdener
Her ligger den største del af kompleksiteten. Hver delstat har sin egen hundelov eller forordning, og systemerne fungerer vidt forskelligt.
Visse delstater arbejder med racerister: bestemte racer anses automatisk for farlige eller i det mindste krævende. Dette gælder aktuelt i ti delstater (Baden-Württemberg, Bayern, Berlin, Hamborg, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen og Sachsen-Anhalt).
Andre delstater er raceneutrale: De ser ikke på racen, men på den enkelte hunds adfærd. Brandenburg afskaffede sin raceliste pr. 1. juli 2024. Slesvig-Holsten gjorde det allerede i 2016, Thüringen i 2018. Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern arbejder i forvejen raceneutralt.
Bremen er et særtilfælde: Her gælder der siden den nye hundelov fra 2025 et generelt forbud mod at holde fire specifikke racer, hvilket kun i meget få tilfælde kan fraviges.
Også selve mekanikken er forskellig. Bayern, Hamborg og Nordrhein-Westfalen arbejder med kategorier (Kategori 1 = særligt strenge, Kategori 2 = lidt mindre strenge). Hessen, Rheinland-Pfalz og andre har enhedsliste uden denne opdeling.
I NRW (Nordrhein-Westfalen) findes desuden 20/40-reglen for "store hunde" — alle hunde over 40 cm i skulderhøjde eller over 20 kg i vægt skal opfylde visse krav, uanset race.
Den fulde oversigt over alle 16 delstater finder du i vores Dybdegående gennemgang af delstater.
4.3 Det kommunale niveau: Skat og lokale vedtægter
På det tredje niveau beslutter over 10.000 tyske kommuner over hundeskatten og lokale påbud. Her findes den største variation i omkostninger, og her sker de fleste overraskelser.
Hver kommune fastsætter selv sin skattesats. For "normale" hunde ligger satserne ofte mellem 60 og 180 euro om året; for listede eller farlige hunde forlanger storbyer ofte 600 til 1.000 euro, i ekstreme tilfælde op til 1.200 euro om året.
Desuden kan kommuner via deres vedtægter udstede yderligere påbud: Krav om snor i bestemte områder, forbud i parker, eller specielle krav til halsbånd. Hvad der gælder i Hamborg, gælder ikke nødvendigvis i nabokommunen.
5. Hvad du som ejer konkret kan få brug for
Afhængigt af bopæl og hund kan følgende forventes. Ikke alle har brug for det hele, men hvert punkt nedenfor er en realitet i mindst én delstat.
En tilladelse til hold fra Ordnungsamt: I de fleste delstater obligatorisk for listede hunde. Skal ansøges før anskaffelse.
En mentaltest af din hund: En adfærdsprøve udført af en sagkyndig. Ofte den eneste vej til at modbevise formodet farlighed.
Et kompetencebevis til dig: Teoretisk og praktisk prøve om hundeadfærd og lovgivning. I nogle delstater obligatorisk for alle hundeejere (f.eks. Niedersachsen).
En ansvarsforsikring: Lovpligtig for alle hunde i syv delstater (inkl. Berlin, Hamborg, Slesvig-Holsten). I andre kun for listede hunde.
Tilmelding to forskellige steder: Til hundeskat hos kommunen og i visse delstater (f.eks. Niedersachsen, Bremen) i et centralt hunderegister.
En mikrochip: Obligatorisk i henhold til dyresundhedsloven og en forudsætning for forsikring og vaccination.
Specifikt udstyr: Trådkurvsmundkurv (fremfor stof), kort snor (ofte 1,5–2 m), robust halsbånd og synligt skilt med skattemærke.
6. Mentaltest og kompetencebevis
To prøver, to forskellige emner. Mentaltesten tester hundens adfærd. Kompetencebeviset tester din viden og kunnen som ejer.
6.1 Mentaltesten: Hvad din hund skal kunne
Formålet er ikke at "træne" hunden, men at vurdere, om formodningen om farlighed kan afkræftes i det konkrete tilfælde.
Hvem må udføre testen
- Statsligt udpegede sagkyndige (ofte dyrlæger eller erfarne hundetrænere).
- Embedsdyrlæger ansat hos kommunen.
- Anerkendte eksperter fra godkendte foreninger.
Vigtigt: Tjek altid om den sagkyndige er officielt anerkendt af delstaten. En attest fra en ikke-godkendt tester er værdiløs over for myndighederne.
Hvordan testen forløber
Testen varer typisk 60 til 90 minutter. Hunden stresses bevidst for at se dens reaktion under pres. Typiske faser inkluderer:
- Identitetskontrol: Chip scannes, vaccinationsattest og forsikring tjekkes.
- Adfærd ved forstyrrelser: Reaktion på fremmede mennesker, pludselige lyde og bevægelser.
- Møde med mennesker: Direkte kontakt med fremmede, folk med hatte, paraplyer eller børn.
- Møde med andre hunde: Hvis sikkerheden tillader det, testes social adfærd over for en rolig hund.
- Miljøpåvirkninger: Klap, fløjt, åbning af paraplyer tæt på hunden.
Prisen ligger typisk mellem 150 og 500 euro.
6.2 Kompetencebeviset: Hvad du skal vide
Dette kaldes ofte "hundekørekortet". Det består af en teoretisk del (multiple-choice om adfærd, lov og sundhed) og en praktisk del (hvor du viser, at du kan føre hunden sikkert i hverdagen, herunder indkald og reaktion på provokationer).
I Niedersachsen og fra juli 2026 i Bremen er dette obligatorisk for alle nye hundeejere, uanset race.
7. Tilladelse til hold: Ansøgning, dokumenter og proces
Hvis din delstat kræver en tilladelse (Haltungserlaubnis), er det her, alt samles: mentaltest, kompetencebevis, forsikring og boligsituation.
Dokumenter du typisk skal bruge:
- Udfyldt ansøgningsskema.
- Straffeattest (uden domme for vold, narko eller dyreværnsovertrædelser).
- Kompetencebevis og mentaltest-attest.
- Bevis for ansvarsforsikring.
- ID på hunden (chipnummer, pas).
- Beskrivelse af boligforhold (fotos af hegn/indhegning).
- Samtykke fra udlejer (hvis relevant).
Prisen varierer voldsomt: Fra ca. 100 euro i Düsseldorf til over 600 euro i Hamborg.
8. Ansvarsforsikring
En hundeansvarsforsikring er ikke valgfri for ejere af farlige hunde. Den er ofte en forudsætning for tilladelsen.
Syv delstater (herunder Berlin, Hamborg og Slesvig-Holsten) har lovpligtig forsikring for alle hunde. Bremen indførte dette for alle racer i juli 2025.
Vigtigt for listehundeejere: Mange almindelige forsikringsselskaber nægter at forsikre visse racer. Du skal lede efter selskaber med specifikke listehunde-tariffer. Forvent en årlig præmie på mellem 550 og 1.300 euro — betydeligt mere end for en Golden Retriever.
9. Hundeskat og kommunale omkostninger
Hundeskatten er en af de største løbende udgifter. Her er nogle eksempler (satser pr. år, ca. 2025/2026):
| By | Normal hund | Listehund / farlig hund | Særlige forhold |
|---|---|---|---|
| Berlin | 120 € | 120 € | Intet tillæg for listehunde |
| Hamborg | 90 € | 600 € | Reduktion til 90 € ved bestået mentaltest |
| München | 100 € | 800 € | Reduktion muligt med negativ-attest |
| Køln | 174 € | 174 € | Ingen separat listehunde-skat fra 2026 |
| Leipzig | 150 € | 150 € | Bevidst valgt ingen listehunde-afgift |
| Frankfurt am Main | 102 € | 900 € | Høj sats for listehunde |
10. Hverdag: Snor, mundkurv og sikker hold
I hverdagen kræver myndighederne ofte en trådkurvsmundkurv. Stofmundkurve accepteres sjældent til listehunde, da hunden ikke kan puste (hegle) ordentligt i dem. Hegn omkring haven skal ofte være mindst 1,80 meter høje og flugtsikre.
11. Rejser, import og flytning
Hvis du flytter inden for Tyskland, skal du være opmærksom på, at din tilladelse fra f.eks. Berlin ikke nødvendigvis gælder i Bayern. Du skal ansøge på ny ved hver flytning over delstatsgrænser.
12. Retshjælpsforsikring
Som ejer af en listehund er risikoen for konflikter med naboer eller myndigheder højere. En retshjælpsforsikring med et forvaltningsretligt modul er guld værd, hvis du vil klage over et afslag på en tilladelse eller et påbud om mundkurv. Bemærk: Der er typisk 3 måneders ventetid, før forsikringen dækker.
13. Hvis der sker noget: Procedure ved hændelser
- Sikr stedet: Tag hunden væk, få den i snor/mundkurv.
- Yd førstehjælp: Hvis nogen er bidt, ring 112 ved behov.
- Udveksl oplysninger: Navn, adresse og forsikringsoplysninger. Indrøm aldrig skyld på stedet (det kan annullere din forsikringsdækning).
- Dokumenter: Tag billeder af stedet og eventuelle skader. Skriv et referat mens du husker det.
- Anmeld til forsikringen: Typisk inden for en uge.
14. Myter og fakta
Myte: "Bestemte racer er født farlige."
Fakta: Videnskaben (og dyrlægeforeninger) peger på, at ejerens håndtering og socialisering betyder mere end racen, selvom genetik spiller en rolle for energiniveau og styrke.
Myte: "Listehunde er forbudt i hele Tyskland."
Fakta: Nej, de er underlagt strenge regler, men med de rette tilladelser kan de holdes i de fleste delstater (undtagen f.eks. Bremen for visse racer).
15. FAQ og Tjekliste
Hvad koster en tilladelse i alt?
Med alle test, gebyrer og dokumenter skal du regne med mellem 600 og 1.500 euro i engangsomkostninger.Kan jeg tage min AmStaff med på ferie til Tyskland?
Som turist må du normalt medbringe hunden i op til fire uger, men tjek de lokale delstatsregler for mundkurv og snor, da disse også gælder for turister.Tjekliste før anskaffelse:
- Tjek delstatsloven og den kommunale hundeskat.
- Få skriftligt samtykke fra udlejer.
- Find et forsikringsselskab, der accepterer racen.
- Tilmeld dig kompetencebevis-prøven.
15.3 Kilder
- HundVerbrEinfG (Forbundslov om import af hunde)
- EU-forordning 576/2013 om flytning af kæledyr
- De enkelte delstaters hundelove (se Dybdegående gennemgang af delstater)
Sidst opdateret: Maj 2026. Denne guide er ikke juridisk rådgivning.