Golden Retrievere regnes grundlæggende for robuste, men viser et tydeligt sundhedsmønster: Led, øjne, hudforandringer og en racetypisk tilbøjelighed til kræftsygdomme er ofte et emne hele livet. Da en voksen hanhund vejer hele 30 til 34 kg ved en skulderhøjde på 56 til 61 cm, er leddene under stor belastning. Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED) hører til de mest kendte risici. Røntgenundersøgelser af forældrene mindsker risikoen for alvorlige forløb hos afkommet betydeligt.
Lige så vigtige er øjnene og hjertet: Golden Retriever Club e.V. (GRC) kræver en øjenundersøgelse hos en specialdyrlæge for katarakt, retinal dysplasi og progressiv retinal atrofi (PRA); Deutscher Retriever Club e.V. (DRC) kræver gentests for GR-PRA1, GR-PRA2, prcd-PRA og neuronal ceroid lipofuscinose (NCL5). For GR-PRA1 og GR-PRA2 samt for hudens sundhed bruger seriøse opdrættere etablerede DNA-tests. En sådan gentest viser pålideligt, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller ramt; ansvarlige opdrættere parrer udelukkende anlægsbærere med genetisk frie partnere. Desuden undersøges hjertet for aortastenose, og kliniske øjenundersøgelser afdækker forandringer som hornhindedystrofi, distichiasis eller fejlstillede øjenlåg (ektropion/entropion).
Et ærligt blik på racen kræver også, at vi taler om kræft: Hæmangiosarkom, lymfom og mastcelletumorer forekommer hyppigere hos Golden Retriever. Der findes ingen forebyggende test for det hos hvalpen. Sundhedsbevidste opdrættere kender dog forfædrenes levetid og dødsårsager nøje for at begrænse risikoen i deres linjer bedst muligt. Det samme gælder andre racetypiske emner som atopisk dermatitis, nedsat stofskifte (hypothyreose), epilepsi samt sjældne neurologiske eller muskulære sygdomme (hypomyelinisering, Duchennes muskeldystrofi). I hverdagen har du selv meget i egne hænder: Hold din hund konsekvent slank, plej hud og ører grundigt efter svømning, og gør det til en vane regelmæssigt at føle efter små knuder i huden, så dyrlægeudgifter og senfølger holdes nede.