På grund af deres karakteristiske kropsbygning – den lange ryg på korte ben, som skyldes chondrodystrofi – har korthårede gravhunde markant forhøjede sundhedsrisici. Det gælder først og fremmest rygsøjlen, knæene og øjnene. Den mest kendte risiko er diskussygdom (gravhundelammelse) samt patellaluksation (at knæskallen springer ud af led). Ansvarlige opdrættere lader forældredyrenes rygsøjle, knæ, øjne og knoglestruktur undersøge grundigt og lægger ved valget af avlspartnere stor vægt på en fast, velmusklet rygline. Den slags kliniske undersøgelser og røntgenresultater sænker mærkbart risikoen for afkommet – men selv da kan racens grundlæggende anatomiske risici ikke udelukkes helt.
Opdrættere i Deutscher Teckelklub 1888 e.V. (DTK) er underlagt krav vedrørende diskussygdom (IVDD), chondrodystrofi (CDDY) og pelsfarven merle (ingen merle-×-merle-parring). Til racens anbefalede sundhedsstandard hører desuden registrering af forhold som haleanomalier, tandmisdannelser, kryptorkisme, epilepsi samt medfødt blindhed og døvhed. Der er stort fokus på kliniske øjenundersøgelser for at kortlægge risici for linseluksation, hornhindedystrofi, retinadysplasi, distichiasis, ektropion/entropion, collie eye anomaly (CEA), opticusnervehypoplasi, mikropapille samt PPM og PHTVL/PHPV. Derudover er der andre relevante problemstillinger hos racen som grå stær, generaliseret progressiv retinal atrofi (PRA) og knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). For sidstnævnte findes der en DNA-test, som viser, om et forældredyr er fri eller anlægsbærer; seriøse opdrættere parrer kun anlægsbærere med frie partnere.
Pas på med trendfarver: Vær særligt opmærksom, hvis korthårede gravhunde markedsføres som »tigergravhunde« (merle-faktor) eller i fortyndede farver som »blå« eller »isabella« til overpris. Useriøse hvalpeproducenter parrer her ofte uden hensyn til genetikken: Fejlparringer med merle-gener indebærer høj risiko for alvorlige øjen- og høreskader, mens fortyndede farver ofte følges af hudsygdommen Color Dilution Alopecia (CDA).