Kontakt verificerede Labrador retriever-opdrættere

Labrador retrieveren begejstrer med sit venlige, aktive og følsomme væsen. Racen blev oprindeligt avlet til jagt og apportering af vandfugle, og den har en stor lyst til samarbejde og egner sig fremragende som familiehund og til krævende opgaver inden for eftersøgning og redning. Netop fordi racen er så populær, er valget af en sundhedsorienteret Labrador retriever-opdrætter afgørende. Den kraftige kropsbygning – hanhunde når en skulderhøjde på 56 til 57 cm og en vægt på 29 til 36 kg – gør et sundt bevægeapparat uundværligt. Desuden har labradoren racetypiske svage punkter ved led og øjne samt en tydelig tilbøjelighed til overvægt. En målrettet parring og en skånsom opvækst for leddene lægger grunden til et ubekymret hundeliv på 10 til 12 år.

En ansvarlig opdrætter stoler ikke på udseendet alene, men bruger medicinsk diagnostik til målrettet at mindske arvelige risici i sin avlslinje. Bed om at se de skriftlige resultater for begge forældredyr, før du beslutter dig. I klubber som Labrador Club Deutschland e.V. (en tysk labradorklub) er der fastlagt særlige obligatoriske undersøgelser, som du kan bruge som målestok:

• Ledundersøgelser med røntgen: Officielle røntgenbedømmelser for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED) er et must hos labradoren. Disse undersøgelser mindsker risikoen for smertefulde fejlstillinger i leddene hos afkommet betydeligt.
• Oftalmologisk øjentest: Ved en klinisk øjenundersøgelse hos en specialist kontrolleres forældredyrene regelmæssigt for katarakt (grå stær) og retinal dysplasi.
• Specifikke gentests: For nogle arvelige sygdomme hos labradoren findes der etablerede DNA-tests. De viser pålideligt, om en hund er fri, anlægsbærer eller ramt. En seriøs opdrætter bruger gentests for PRCD-associeret progressiv stav-tap-degeneration (prcd-PRA), belastningsudløst kollaps (EIC) – en arvelig svaghed ved belastning – samt hereditær nasal parakeratose (HNPK), der fører til forhorningsforstyrrelser på næsen. Anlægsbærere parrer opdrætteren udelukkende med testede, frie partnere.

Derudover har Labrador retriever andre racetypiske sundhedsemner som skeletal dysplasi 2, hereditær myopati, degenerativ myelopati, epilepsi, diabetes mellitus, hæmofili, portosystemisk shunt, cervikal spondylomyelopati (wobbler-syndrom), cerebellar abiotrofi, ganespalte eller globoidcelleleukodystrofi. Spørg opdrætteren åbent, om sådanne sygdomme kendes i linjerne.

Kendetegn ved et ansvarligt labradoropdræt

Ud over sundhedsforebyggelsen genkender du en god Labrador retriever-opdrætter på, hvordan hundene holdes og opfostres. Moderhunden er til stede og er menneskeorienteret og afbalanceret. Da overvægt og for hurtig vækst belaster de unge led meget, holder en kompetent opdrætter sine avlshunde strengt slanke og rådgiver dig grundigt om behovstilpasset fodring og dosering af motion i det første leveår. Regn med en pris på 1500 til 2500 euro for en hvalp fra et sådant gennemtænkt opdræt.

Brug dit første møde på stedet til at stille opdrætteren konkrete spørgsmål. Vi anbefaler dig disse punkter:

• Kan du vise mig de officielle røntgenresultater for HD og ED for begge forældredyr?
• Hvad viste gentestene for EIC, HNPK og prcd-PRA hos tæven og hanhunden?
• Hvornår fik forældredyrene sidst taget en oftalmologisk øjentest for katarakt og retinal dysplasi?
• Har der været tilfælde af epilepsi, hereditær myopati eller skeletal dysplasi 2 i din avlslinje?
• Hvilken linje stammer hundene fra, og hvor meget aktivering har hvalpene brug for senere i hverdagen?
• Hvordan tilrettelægger du hvalpenes fodring og motion for at undgå for hurtig vækst og belastning af leddene?