Lagotto Romagnolo anses for at være langlivet ved omhyggelig avlsudvælgelse, men har racetypiske risici i forbindelse med nervesygdomme, bevægeapparatet og øjnene. En sundhedsorienteret opdrætter – for eksempel efter retningslinjerne fra Lagotto Romagnolo Wasserhunde Deutschland e.V. – bruger målrettet diagnostik til at nedbringe disse risici i sin linje.
Særligt vigtige er racespecifikke neurologiske sygdomme som benign familiær juvenil epilepsi (BFJE) og lysosomal ophobningssygdom (LSD). Til dem findes der veletablerede gentests: De viser pålideligt, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller ramt. En seriøs opdrætter parrer kun anlægsbærere med genetisk frie partnere for målrettet at styre risikoen for afkommet. Også neuroaksonal dystrofi og almindelig epilepsi hører til racens neurologiske problemer, som du bør spørge ind til i forældrenes linjer.
Hvad skelettet angår, er der fokus på hofteledsdysplasi (HD), patellaluksation (forskydning af knæskallen), overgangshvirvler og albueledsdysplasi (AD). Disse kan ikke påvises med en DNA-test, men kræver officielle røntgenundersøgelser eller kliniske undersøgelser af forældredyrene. Da du selv har indflydelse gennem en ledskånsom opvækst, bør du i det første leveår undgå meget trappegang og overbelastning.
Desuden ses der forskellige øjenproblemer hos Lagottoen. Ud over de obligatoriske undersøgelser for generelle øjenanomalier forekommer der i racen blandt andet katarakt, progressiv retinal atrofi (PRA), linseluksation, primært åbenvinklet glaukom, collie-øjenanomali (CEA), PHTVL/PHPV samt fejlstillinger af øjenlåg og øjenvipper (entropion, ektropion, distichiasis). En regelmæssig klinisk øjenundersøgelse af avlsdyrene hos specialdyrlæger nedsætter risikoen betydeligt.