Adopter Puddel-internathunde

At adoptere en Puddel er en særlig beslutning, der beriger dit liv i 12 til 15 år. Uanset om det er en smidig toypuddel eller en suveræn storpuddel – med en skulderhøjde på 24 til 60 cm og en vægt på 2 til 30 kg fascinerer racen med sin alsidighed. En hund fra dyreværnet har allerede sin egen historie med i bagagen. Er du klar til at møde den med tålmodighed, struktur og indlevelse, får du en usædvanligt klog, stolt og trofast følgesvend for livet.

At en Puddel på et internat venter på et nyt hjem, skyldes sjældent hundens personlighed, men som regel ændrede livsomstændigheder hos de tidligere ejere eller forkerte forventninger før anskaffelsen. Racen blev oprindeligt avlet til den krævende jagt på vandfugle, og bag det krøllede udseende gemmer sig en ægte arbejdshest.

• Undervurderet plejebehov: Puddelen fælder næsten ikke (1/5), da den ikke har underuld. Til gengæld vokser dens tætte, fine krøllede pels konstant. Plejebehovet ligger på 5 ud af 5 point. Daglig børstning og regelmæssig klipning koster tid og penge, hvilket bliver for meget for nogle ejere i hverdagen.
• Højt energiniveau og kløgt: Med et energiniveau på 4/5 og en trænbarhed på 5/5 vil denne aktive hund udfordres både mentalt og fysisk. Udebliver aktiveringen, finder den meget intelligente firbenede ven selv på opgaver, som hurtigt bliver anstrengende i hjemmet.
• Tæt tilknytning og tidsmangel: Pudler er ekstremt menneskeorienterede og har brug for tæt kontakt med deres familie. Ændrer ejernes job- eller familiesituation sig, lider hunden under at være alene, og derfor er det ofte det mest fair over for hunden at give den fra sig.

En voksen puddel fra dyreværnet har allerede udviklet vaner. På grund af sin tætte tilknytning til sine faste mennesker sørger den ofte i starten efter et tab eller er usikker. Men da den lærer ekstremt hurtigt, orienterer den sig hurtigt efter dig med klar og kærlig ledelse.

Et vigtigt punkt ved adoptionen er sundheden. Især hvis en hund stammer fra en uansvarlig hvalpeproducent, mangler forældredyrenes sundhedsforebyggelse ofte. En sundhedsorienteret opdrætter i en klub (som Deutscher Pudel-Klub e.V., en tysk puddelklub) bruger målrettede undersøgelser til at begrænse arvelige sygdomme: Røntgenbilleder for hofte- og albueledsdysplasi samt kliniske kontroller for patellaluksation og katarakt mindsker risikoen for afkommet betydeligt. Desuden viser etablerede DNA-tests for prcd-PRA, von Willebrands sygdom type I, degenerativ myelopati og neonatal encefalopati med krampeanfald, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller ramt – seriøse opdrættere parrer udelukkende anlægsbærere med frie partnere, og ved von Willebrands sygdom type I bruger de kun frie dyr i avlen. Også risici som generaliseret PRA, hudsygdommen sebadenitis eller Color Dilution Alopecia (ved fortyndede farver som blå) holder ansvarlige opdrættere øje med ved at gennemgå deres linjer.

Især toypudler har racetypisk tydelige sundhedsrisici ved knæskallerne (patellaluksation), hjertet og øjnene – selv med omhyggelig kontrol fra opdrætterens side kan disse risici ikke fjernes helt i ekstremt små linjer. Regn især hos de små pudler med hyppigere dyrlægebesøg, begræns konsekvent spring fra stor højde, og planlæg fra starten et fast budget til forebyggelse for hjertet.

Køber du en hvalp hos en opdrætter, ligger prisniveauet for en puddel mellem 1.500 og 2.800 EUR. Adoptionsgebyret på internatet er langt lavere. Som regel dækker det allerede vaccinationer, chip og en dyrlægeundersøgelse ved ankomsten; bed om at se de tilhørende papirer på stedet. Husk dog, at de løbende udgifter er de samme: Planlæg udgifter til et godt startudstyr, fremragende plejeredskaber (børster, kamme, klippemaskine eller hundefrisør) og en solid buffer til dyrlæge og forebyggelse.