Spanske vandhunde har en forventet levealder på 12 til 14 år og regnes grundlæggende for forholdsvis robuste følgesvende. Alligevel har racen specifikke sundhedsmæssige svage punkter i hofter, øjne, skjoldbruskkirtel og nervesystem, som der konsekvent skal tages hensyn til ved udvælgelsen af avlsdyr.
Nerver, øjne og skjoldbruskkirtel
Til racens anbefalede sundhedsstandard hører blandt andet undersøgelser for progressiv retinal atrofi (generaliseret form), familiær struma (forstørret skjoldbruskkirtel) samt TECPR2-associeret neuroaxonal dystrofi (NAD). Ansvarlige opdrættere anvender DNA-tests for neuroaxonal dystrofi (TECPR2) og progressiv retinal atrofi. En sådan DNA-test viser, om et forældredyr er frit, anlægsbærer eller ramt. For disse simpelt recessive sygdomme gælder: Parrer opdrætteren målrettet en anlægsbærer udelukkende med en dokumenteret fri partner, arver ingen hvalp den testede mutation fra begge forældre; risikoen for netop denne sygdom falder dermed markant. Derudover tester omhyggelige opdrættere deres dyr via blodprøver for nedsat stofskifte (hypothyreose) og lader øjnene undersøge klinisk, da også katarakt (grå stær) og pectinatligamentdysplasi (en misdannelse i øjets kammervinkel) forekommer som yderligere racetypiske problemstillinger.
Led og bevægeapparat
Som agil sportshund er den spanske vandhund afhængig af sunde led. Undersøgelse for hofteledsdysplasi (HD) ved røntgen hører til racens anbefalede sundhedsstandard og reducerer ved udvælgelse af sunde forældredyr risikoen for ledproblemer hos afkommet. Også albueledsdysplasi (AD) hører til racens typiske sundhedsemner. Du bidrager selv væsentligt til din hunds ledsundhed i det første leveår ved en ledskånsom opvækst – altså ved at undgå overbelastning og tidlig trappegang.