Adopter Rottweiler-internathunde

Når du vil give en hund en ny chance og beslutter dig for at adoptere en Rottweiler, får du en usædvanligt loyal, kærlig og selvsikker følgesvend. Under den muskuløse fremtoning – hanhunde når en skulderhøjde på 61 til 68 cm og en vægt på 42 til 50 kg – gemmer sig et meget menneskeorienteret væsen, der gerne vil være tæt integreret i familien.

At en Rottweiler ender på et internat, har sjældent noget med et dårligt temperament at gøre, men ofte med ændrede livsomstændigheder eller undervurderede racetræk. Rottweiler blev oprindeligt avlet i Tyskland som drive- og vagthund for kvægflokke og til at trække vogne og har et maksimalt energiniveau (5/5). Plejebehovet for den korte, tætte pels med underuld er ganske vist lille (2/5), men de mentale og fysiske krav er høje. Desuden egner racen sig kun i begrænset omfang til et trangt byliv (2/5). Mangler der tid til konsekvent ledelse og aktivering i hverdagen, eller ændrer boligsituationen sig, står ejerne ofte kun tilbage med det svære skridt at aflevere hunden.

En Rottweiler fra dyreværnet har sin egen fortid. Da racen har en meget høj trænbarhed (5/5), lærer også voksne hunde hurtigt nye regler med klar, suveræn ledelse. Alligevel har de brug for tid til at opbygge tillid. Omgængeligheden over for andre hunde og egnetheden til børn ligger i midten (hver 3/5) – her afgør hundens individuelle socialisering.

Også sundhedsmæssigt bør du se nøje efter. Rottweilere regnes for robuste og har en forventet levealder på 8 til 10 år, men viser et tydeligt mønster: Hofter, albuer og hjertet er ofte et emne hele livet. Blandt de relevante sundhedsemner er hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (ED), aortastenose og nervesygdommen juvenil laryngeal paralyse & polyneuropati (JLPP). En sundhedsorienteret opdrætter får hofter og albuer røntgenfotograferet og hjertet undersøgt klinisk, holder øje med tandmisdannelser og hanhundenes parringshyppighed og bruger en DNA-test for JLPP. En sådan gentest viser, om et forældredyr er fri, anlægsbærer eller ramt, så anlægsbærere kun parres med frie partnere; røntgen og hjerteultralyd mindsker risikoen for afkommet betydeligt.

Stammer en internathund derimod fra en ukontrolleret baggrund eller fra en uansvarlig hvalpeproducent, mangler denne forebyggelse ofte. Desuden har racen andre risici som wobbler-syndrom, katarakt, ektropion/entropion, demodikose, pankreatitis, familiær nefropati, histiocytose eller neuroaksonal dystrofi. Sørg fra dag ét for en bevidst styring af vægt og motion samt regelmæssige dyrlægekontroller for din adopterede Rottweiler, da ledproblemer og dyrlægeudgifter ellers stiger betydeligt senere uden god forebyggelse.

En Rottweiler-hvalp fra en opdrætter koster mellem 1.800 og 3.500 EUR. Vælger du en Rottweiler fra et internat, betaler du i stedet et langt lavere adoptionsgebyr. Som regel dækker det vaccinationer, chip og en undersøgelse ved ankomsten; bed internatet om at se papirerne. Læg de sparede penge direkte til side til et solidt startudstyr (solid sele, ortopædisk hundeseng til de tunge led) og til fremtidige sundhedstjek som røntgenbilleder af leddene eller en hjerteultralyd.